Back to all jobs
Dansk Industri logo

Ambitiøs konsulent til Malersektionen under DI Byggeri

Dansk Industri
København1d ago

About the role

Kender du byggebranchen, og brænder du for at skabe bedre rammer for malermestrene i Danmark? Ønsker du at være en del af en ambitiøs arbejdsplads i DI Byggeri, hvor der er et stærkt, fagligt miljø, og hvor vi hjælper hinanden med at skabe de bedste resultater for vores medlemmer?

DI Byggeri ønsker at styrke malerbranchens position i dansk erhvervsliv og internt i DI. Derfor har bestyrelsen afsat ekstra ressourcer til, at Malersektionen i tæt samarbejde med DI Byggeri kan udvikle nye og stærkere værditilbud til malervirksomheder i DI. Her kommer du ind i billedet.

Du skal i samarbejde med Malersektionens bestyrelse sikre, at DI Byggeri og Malersektionen får flere og mere attraktive medlemsfordele på hylderne. Målet er at sikre større medlemstilfredshed og tiltrække nye medlemmer.

Vi søger derfor en ambitiøs konsulent, som får ansvaret for betjeningen og udviklingen af Malersektionen, og som kan give malerbranchen en tydeligere stemme i dansk erhvervsliv.

Skab værdi for malervirksomheder – fra idé til virkelighed
Vi leder efter dig, der er klar til at udvikle nye værditilbud og værktøjer til vores medlemmer. Du kender måske branchen og faget allerede. Det vigtige er, at du har en god fornemmelse for, hvad der kan skabe værdi for Malersektionens medlemmer. Du trives med ansvar, du arbejder struktureret, og du driver selvstændigt dine projekter fra idé til implementering.

Dine primære opgaver bliver at;

  • betjene Malersektionens bestyrelse og understøtte det strategiske arbejde.

  • udvikle nye medlemsfordele og -tilbud, som kan øge tilfredsheden og tiltrække nye medlemmer.

  • varetage sekretariatsfunktionen for Tagmalergruppen.

  • repræsentere malerbranchen over for politikere, myndigheder og samarbejdspartnere.

  • planlægge og afvikle arrangementer, kurser og netværksaktiviteter.

  • levere fagligt indhold til kommunikation og nyhedsbreve.

  • samarbejde med kolleger i DI Byggeri om byggejura, ESG, affaldshåndtering mv.

  • samarbejde med øvrige DI-kolleger om personalejura, arbejdsmiljø, uddannelser mv.

Du bliver en del af et stærkt team
Du bliver en del af DI Byggeri, som arbejder for at fremme ca. 6.000 medlemsvirksomheders interesser gennem politisk interessevaretagelse, netværk og serviceydelser. Du bliver placeret i Team Byggeri & Teknologi, som består af fem dygtige konsulenter og en nærværende chef, som har indgående kendskab til Malersektionen. Malersektionen har ca. 170 engagerede medlemsvirksomheder, en sund og robust økonomi og stor appetit på fremtiden.

Brug din erfaring til at styrke branchen
Vi leder efter dig, der kan se muligheder for malerbranchen og omsætte dem til tilbud, værktøjer og aktiviteter, der giver mening for medlemsvirksomhederne. Du trives med ansvar, arbejder selvstændigt og struktureret og er samtidig god til at skabe relationer og samarbejde.

Du kan lytte til medlemmernes behov, forstå bestyrelsens ambitioner og være med til at udvikle løsninger, der styrker både virksomhedernes hverdag og branchens position. Samtidig kommunikerer du klart og troværdigt – uanset om du skriver til medlemmer, planlægger et arrangement eller repræsenterer branchen i dialog med samarbejdspartnere og beslutningstagere.

Vi forestiller os, at du har;

  • en relevant baggrund fra malerfaget, byggebranchen eller en beslægtet erhvervsuddannelse.

  • erfaring fra en rolle, hvor du har arbejdet med administration, udvikling, koordinering eller medlems-/kundekontakt.

  • forståelse for malervirksomhedernes hverdag, udfordringer og muligheder.

  • erfaring med at drive opgaver eller projekter fra idé til gennemførelse.

  • stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner

Interesseret?
Ansøg stillingen via ansøgningsknappen. I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig svare på nogle spørgsmål om dig selv og din motivation.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Team Byggeri & Teknologi, Søren Cajus, på telefon 28 51 19 69 eller scp@di.dk.

Bemærk at indkaldelser til samtale sker først efter sommerferien primo august. Både 1. og 2. samtaler forventes afholdt i august.

Vi ser frem til at høre fra dig.

756,000+ hidden jobs like this

Dansk Industri and thousands of companies post here first — often days before LinkedIn or Indeed. Your first 5 applications are free; go Pro to apply without limits.

Everything Pro unlocks:

  • Unlimited applications — free stops at 5
  • Track every application in one place
  • Apply straight to the source, one click
  • Save & organize roles you love
  • Roles pulled from company boards before the big sites

Weekly

$9.99
$4.99/week

For an active search. Cancel anytime.

Most popular

Monthly

$24.99
$12.99/month

The smart pick. Save 35% vs weekly.

Lifetime

$99
$49.99once

Pay once. Every future feature, forever.