Back to all jobs
C

Senior Consultant med AI fokus

contextand

AarhusHybrid20h ago
Employment
Fulltime Permanent
Seniority
Senior

About the role

Har du allerede ændret måden, du skriver kode og løser problemer på? Så kan du nu være del af et team, der arbejder på samme måde. 

Som Senior Consultant i Business Continuity hos Context& bliver du en nøgleperson i arbejdet med at vedligeholde, videreudvikle og rådgive om Microsoft-løsninger, der er forretningskritiske for vores kunder. Du arbejder tæt på både teknikken og kunderne og sikrer høj kvalitet, stabil drift og løbende forbedringer – også længe efter den oprindelige implementering er afsluttet. 

Vi er mere end 440 kollegaer fordelt på seks kontorer i Danmark og Finland og arbejder med både offentlige og private kunder. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet, vidensdeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. 

Din hverdag 
Du arbejder direkte med kunderne og har ansvaret for den tekniske kvalitet i de systemer, du står for. Det er en varieret hverdag, hvor du veksler mellem større udviklingsopgaver og mindre forbedringer på tværs af flere kunder – og du får reel indflydelse på både løsningerne og kunderelationerne. 

  • Videreudvikler løsninger inden for Dynamics 365 Customer Engagement, Power Platform og Azure – med fokus på kvalitet, robusthed og kundeværdi. 

  • Udvikler plugins, integrationer og custom løsninger i C# og TypeScript og sikrer høj kodekvalitet med Context&'s open source-værktøjer som DAXIF, XrmDefinitelyTyped og XrmMockup. 

  • Rådgiver kunderne om teknisk retning, krav og trade-offs – du forstår deres forretning, ikke bare deres kode. 

  • Vurderer, hvornår der skal kodes, og hvornår low-code/no-code er den klogere vej – med blik for vedligehold og drift. 

  • Deler erfaringer, mønstre og arbejdsformer, der gør samarbejdet og leverancerne endnu stærkere 

Hvem er du? 
Du er først og fremmest en god kollega med et solidt fagligt fundament og en høj grad af faglig stolthed. Du går op i håndværket, arbejder proaktivt og struktureret og bruger din erfaring til at rådgive kunderne – også når det indebærer at udfordre deres ønsker for at sikre den bedste løsning på lang sigt. Du er nysgerrig på nye værktøjer og arbejdsformer – også AI, når det giver mening – og deler gerne det, du lærer undervejs. 
 

Hvad forventer vi af dig? 

  • Stærkt teknisk fundament i C#, .NET og TypeScript/JavaScript samt generel objektorienteret udvikling 

  • Erfaring med eller kendskab til Dynamics 365 CE og/eller Power Platform 

  • Minimum 3 års erfaring med .NET og minimum 2 års erfaring med TypeScript og frameworks som React 

  • Erfaring med at bruge AI-kodeværktøjer og LLM'er som en del af din udviklingspraksis 

  • Kendskab til Azure, datamodellering af relationelle databaser, Git og CI/CD 

  • Du kan tale processer, arbejdsgange og forretningsforståelse med kunderne 

  • Du er en klar og tydelig kommunikator skriftligt og mundtligt (dansk og engelsk) 

  • Erfaring med udbygning af SharePoint-løsninger og databehandling gennem Synapse el.lign. 

  • Nysgerrighed på AI-assisterede udviklingspraksisser, fx promptarbejde, agent-workflows eller custom tooling 

 

Hvem er Business Continuity? 
Business Continuity er den del af Context&, der har ansvaret for kunderne efter endt implementering. Her arbejder vi langsigtet og hjælper kunderne med at optimere og videreudvikle deres løsninger i takt med forretningens behov. Teamet består af ca. 30 dedikerede kollegaer fordelt på tre af vores kontorer i Danmark, og vi arbejder tæt sammen – både internt og med kunderne – for at sikre stabile løsninger og høj kundetilfredshed. 

Om Context& 

Context& er skabt ved sammenlægningen af Consit, Delegate og Projectum - tre af Nordens førende Microsoft-partnere. Vi bygger på tre principper: 

  • Mennesker: Vi lykkes, fordi vi arbejder i stærke teams, deler viden og samarbejder tæt med kunderne. 

  • Innovation: Vi bruger AI og Microsoft-teknologi til at skabe løsninger, der giver reel forretnings- og samfundseffekt. 

  • Tillid: Vi leverer på det, vi lover, og sætter kvalitet og ordentlighed i centrum. 

Som en del af The Digital Neighborhood; et netværk af 9 specialiserede europæiske IT-virksomheder, kan vi desuden trække på ekspertise og ressourcer på tværs af lande og teknologier, når opgaven kræver det. 

 

Vi tilbyder 

  • Arbejde med de nyeste Microsoft-teknologier. 

  • Kompetenceudvikling gennem certificeringer, kurser og videndeling. 

  • Fleksible arbejdsrammer med mulighed for hjemmearbejde. 

  • En kultur præget af samarbejde, tillid, gode relationer og ambitioner. 

 

Nysgerrig?  

Har du lyst til at blive en del af Context&, så send din ansøgning via "Ansøg"-knappen her på siden og vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi behandler din ansøgning løbende og med respekt for den tid og det engagement, du har lagt i processen. 

Hos Context& arbejder vi for en fair og inkluderende rekrutteringsproces, hvor kandidater vurderes ud fra kompetencer, erfaring og motivation. Vi tror på, at forskellige perspektiver styrker vores teams, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. 

Yderligere informationer om stillingen og Context& kan fås ved henvendelse til Søren Kerschner-Hansen på SKH@contextand.com, som er ansvarlig for denne stilling. Du er også velkommen til at booke et online kaffemøde  hvis du vil høre mere om denne stilling. 

759,000+ hidden jobs like this

contextand and thousands of companies post here first — often days before LinkedIn or Indeed. Your first 5 applications are free; go Pro to apply without limits.

Everything Pro unlocks:

  • Unlimited applications — free stops at 5
  • Track every application in one place
  • Apply straight to the source, one click
  • Save & organize roles you love
  • Roles pulled from company boards before the big sites

Weekly

$9.99
$4.99/week

For an active search. Cancel anytime.

Most popular

Monthly

$24.99
$12.99/month

The smart pick. Save 35% vs weekly.

Lifetime

$99
$49.99once

Pay once. Every future feature, forever.