Back to all jobs
Kirk & Dupont logo

Politisk analytiker til Danske Advokater

Kirk & Dupont
Copenhagen1mo ago

About the role

Danske Advokater søger en analytiker med politisk nysgerrighed, der kan styrke det vidensgrundlag, som vores retspolitiske arbejde og interessevaretagelse hviler på. Du bliver en central medspiller i krydsfeltet mellem jura, politik og samfundsøkonomi. Du kommer til at omsætte data, viden og samfundstendenser til analyser og indsigter, der kvalificerer både den politiske debat og fortællingen om advokatbranchen. Målet er ikke analyser for analysens skyld, men analyser der kan rykke en politisk diskussion og skabe bedre beslutningsgrundlag.

Om Danske Advokater:

Vi er brancheorganisationen for advokatvirksomheder i Danmark og tæller ca. 30 medarbejdere i et levende sekretariat i hjertet af København. Vi arbejder for gode rammevilkår for advokatbranchen og for et stærkt retssamfund med høj retssikkerhed. Her er tempoet højt, fagligheden stærk og beslutningsvejene korte – og du får stor selvstændighed og fleksibilitet i en organisation, hvor du kan gøre en reel forskel.

Dine opgaver:

  • Udarbejde analyser og notater om retspolitiske emner og regulering med betydning for advokatbranchen og dansk erhvervsliv

  • Udvikle egne analyseidéer, der kan kvalificere aktuelle politiske dagsordener og bringe nye perspektiver ind i debatten

  • Identificere og bearbejde data fra f.eks. Danmarks Statistik, myndigheder og andre kilder, herunder arbejde med forskeradgang og databearbejdning ud over almindelig Excel-brug

  • Eje fortællingen om advokatbranchen gennem nøgletal og statistikker, f.eks. om karriereveje, partnerskab, ligestilling og branchens udvikling

  • Omsætte analyser til klare budskaber og brugbar dokumentation i vores interessevaretagelse, presse- og kommunikationsarbejde

Om dig:

Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.soc. eller lignende, og har allerede et antal års erfaring bag dig fra centraladministrationen, en interesseorganisation, et analysehus, en tænketank eller en tilsvarende politisk nær funktion. Du har stærke analytiske kompetencer og er fortrolig med at arbejde med data og kodning heraf. Du kombinerer datapunkter kreativt og kan belyse en problemstilling fra flere vinkler.

Lige så vigtigt er det, at du er nysgerrig og selvkørende. Du venter ikke på at få stillet opgaver, men spotter selv, hvor en analyse kan gøre en forskel. Du har politisk tæft og en god fornemmelse for, hvilke vinkler der lander hos politikere, embedsmænd og journalister.

Du er en stærk formidler både skriftligt og mundtligt og er komfortabel med formater, hvor pointen står klart frem.

Vi tilbyder:

  • Et analytikerjob tæt på aktuelle politiske dagsordener og beslutningstagere

  • Stor faglig selvstændighed og mulighed for selv at sætte retspolitiske problemstillinger på dagsordenen

  • En hverdag, hvor analyser, politikudvikling og interessevaretagelse hænger tæt sammen – og hvor der er kort vej fra idé til analyse til politisk gennemslag

  • En arbejdsplads med uformel tone, sparring og hjælpsomme kolleger

Praktisk information

Ansøg med CV eller link til din LinkedIn-profil. Vi afholder samtaler løbende. Vi har udeladt den motiverede ansøgning, fordi vi prioriterer samtaler med relevante kandidater, suppleret af test og vurdering af relevant og konkret erfaring.

Spørgsmål? Kontakt rekrutteringsansvarlige Nicolas Kirk på kirk@kirkdupont.com.

481,000+ hidden jobs like this

Kirk & Dupont and thousands of companies post here first — often days before LinkedIn or Indeed. Your first 5 applications are free; go Pro to apply without limits.

Everything Pro unlocks:

  • Unlimited applications — free stops at 5
  • Track every application in one place
  • Apply straight to the source, one click
  • Save & organize roles you love
  • Roles pulled from company boards before the big sites

Weekly

$9.99
$4.99/week

For an active search. Cancel anytime.

Most popular

Monthly

$24.99
$12.99/month

The smart pick. Save 35% vs weekly.

Lifetime

$99
$49.99once

Pay once. Every future feature, forever.